Studiegården B&B

På Studiegården udlejes to værelser indrettet i rolige, skandinaviske farver og naturlige materialer, der spiller smukt sammen med UNESCO Biosfære-naturen, som du finder lige uden for vinduerne. Gennem dem falder det fineste lys, når solen står op, og den lille bænk udenfor er perfekt til at nyde dagens første, varme stråler. 

Værelserne deler et stort og lyst badeværelse og ligger i den ene længe af den firlængede gård, hvor der er plads til at være privat, selvom der også er andre gæster. Der er derudover også adgang til et enkelt, men funktionsdygtigt udekøkken. 

Fra værelserne er der direkte adgang til vandet, og det kræver kun en kort gåtur over marken, før man når frem til badestranden. 

Om morgenen serveres en anretning bestående af hjemmebagt økologisk brød, hjemmelavet marmelade, lækre oste og æg fra vores egne høns. Morgenmaden bliver enten serveret med udsigt til havet eller indenfor i studiet. 

‘Studiet’ er desuden ramme for en  lille boutique med et udvalg af fotokunst, kort og bøger designet af fotograf Egon Gade og grafisk designer Lene Arevad.


Priser for overnatning

Dobbeltværelse (Max to personer pr. værelse)
·
1 overnatning 950 kr. pr. nat
· 2 overnatninger 850 kr. pr. nat (1.700,-)
·
2 overnatninger, 2 værelser 800 kr. pr. nat (3.200,-)

Morgenmad

· Luxe morgenmad
(æg, yoghurt, ost, brød, hjemmelavet syltetøj) 130 kr. pr. person
· Plain
morgenmad
(Kaffe/te med bolle/ost) 65 kr. pr. person

Praktisk info

Tjek ind
·
Tjek ind efter kl. 15.00 -
· Tjek ud senest kl. 11.00

Betaling
· Kontant eller Mobile Pay

Åbningstider:
·
Studiegården er åben for bookning 1. feb - 1. sept. 2023

Af hensyn til allergikere må der desværre ikke være hunde på værelserne.

Send en bookning forespørgsel for at høre om der er ledigt.

 

Fra værelserne er der direkte adgang til vandet

Indgang til værelserne

Indgang til værelserne